Evidens (solide videnskabelige undersøgelser) peger på at det er ligeså sikkert at føde hjemme, hvis du har en lav risiko graviditet.
Undersøgelser peger på, at utålmodighed og den nemme adgang til medicinsk behandling på hospitalerne, øger risikoen for indgreb, som ydermere kan øge risikoen for komplikationer.
Jordemoderen er under hjemmefødslen på forkant med situationen og vil overflytte til hospital hvis behovet opstår. Ved Hjemmefødselsordning Sjælland har de statistik på at kun 10% af alle fødslerne bliver overflyttet til Hospital (3,9% af de andengangsfødende og 32% førstegangsfødende).
Statistik fra Sundhedsstyrelsen 2006 viser at på landsplan er kun 59,6% af hospitalsfødslerne uden indgreb i gruppen af lav risiko førstegangsfødende.
Hvis vi sammenligner det med overflytning til hospital af samme gruppe (lav risiko førstegangsfødende), ved Hjemmefødselsordning Sjælland, så bliver 32% overflyttet til hospital, fordi jordemoderen skønner det kan blive en kompliceret fødsel, men det er reelt kun 13%, der ender ud med komplikationer.
Link til statistik og artikler via Hjemmefødselsordning Sjælland